19 ligt Ord ud af den gamle Grandonkel og Kunst drejerm ester, som hængte ved Billedet af den übekendte, svulmende Niece og ofte trykkede det kolde Glas ind til sin Vest.
Den lystige, gamle Herre greb Henriks Ringfinger og følte frem og tilbage paa den.
»Hvad, De er ikke forlovet endnu?« sagde han med pudserlig Forundring. »Det var dog en Skam, at min Niece her skulde gaa hen og gifte sig saa tidlig. « Henrik forebragte sin Faders forretnings mæssige og sin Moders mere forbindtlige Hil sener. » Deres Fader er dog en udmærket og in telligent Mand, og Deres Moder er en sjælden Dame!» sagde Oldingen med større Højtidelighed.
»Men sig mig — blev han ved — hvorfor vil De give Dem af med Savskæreriet? Det kan være noget for Mennesker som Deres Broder Hans... Jeg siger ikke noget ondt om Deres Broder; han er vist dygtig i For retninger...MenDeserjomereudsomen ung Doktor eller som en gejstlig Mand« — den Gamle spøgte.
Henrik bragte ganske hans Tvivl til Tavs hed ved at fortælle om et Dampskæreri og en
